Jylland 2024

LAYER KØKKEN | MEJLBORG SHOWROOM

Det elegante Layer snedkerkøkken i Garde Hvalsøe & Dinesens fælles showroom i Mejlborg, Aarhus.

Baks Arkitekter har skabt et køkkendesign i samarbejde med Garde Hvalsøe, der er både minimalistisk og dybt forankret i naturen. Layer Køkken er designet med fokus på enkelhed og kvalitet, hvor alt overflødigt er skåret væk og resultatet er et tidløst køkken uden sokkel, greb eller synlige samlinger. I stedet fremhæves træets naturlige åreretninger, der skaber et vertikalt og unikt udtryk – inspireret af skovens himmelstræbende bevægelse. Til lågerne anvendes produktserien Dinesen Layers, hvis naturlige skønhed og unikke åretegninger understøtter køkkenets vertikale design.

Arbejdet med Layer-køkkenet understreger vores stærke vision om at skabe en harmonisk, nordisk atmosfære, hvor rene linjer og funktionalitet er i centrum.

Foto af :  Garde Hvalsøe