Jylland 2021

LAYER KØKKEN | INSITU HOUSE

Vores snedkerkøkken Layer i arkitekt Rasmus Baks private hjem. Huset er en harmonisk fusion af japansk minimalisme og skandinavisk æstetik, hvor materialer som egetræ og rå beton skaber et forenklet og elegant udtryk. Her understreger Layer-køkkenet Rasmus’ stærke vision om at skabe skabe et roligt og afbalanceret køkken.

Baks Arkitekter har skabt køkkendesignet i samarbejde med Garde Hvalsøe, der er både minimalistisk og dybt forankret i naturen. Layer Køkken er designet med fokus på enkelhed og kvalitet, hvor alt overflødigt er skåret væk og resultatet er et tidløst køkken uden sokkel, greb eller synlige samlinger. I stedet fremhæves træets naturlige åreretninger, der skaber et vertikalt og unikt udtryk – inspireret af skovens himmelstræbende bevægelse.

Til lågerne anvendes produktserien Dinesen Layers, hvis naturlige skønhed og unikke åretegninger understøtter køkkenets vertikale design.

Foto af :  Garde Hvalsøe