Nordjylland 2016
Wave house
På det bakkede terræn ligger en enkel villa med udsigt over det åbne landskab. Husets kompakte og stramme form indskriver sig i landskabet, hvor den mørke tegl i samspil med store glaspartier giver boligen et roligt og afdæmpet udtryk.
Boligen er disponeret med en lukket ankomstside, hvor landskabet trækkes helt ind i husets hjerterum gennem store vinduespartier, mens terrasser og opholdszoner følger terrænet omkring boligen.
Den mørke tegl går igen som et gennemgående og ærligt materiale, der sammen med få, nøje udvalgte materialer skaber en enkel materialeholdning ude såvel som inde.
Et hus, hvor arkitektur og materialer tilsammen danner rammen for en rolig hverdag.
Foto: Per Bille