Jylland 2022
VILLA FJORD
En større ombygning af en villa, hvor 1. salen erstattes. Den eksisterende stueplan danner basen for et nyt spændende arkitektonisk greb, hvor nye forskydninger og recesser skaber variation og dynamik i facaden, og gør villaens formsprog mere nutidigt og moderne. Villa Fjord består af pudsede facader i en lys og varm nuance samt træbeklædning, der er med til at give et harmonisk udtryk.
Få og gode materialer, klare linjer i planløsningen, store vinduespartier mod haven og den flotte natur er gennemgående elementer i husets udtryk. Villaen danner rammen om det gode liv med både plads til nærvær og social samvær på 1.salen, mens boligens stueplan er et tilbagetrukket afsnit hvor ro og velvære er i fokus.